Klik venligst
danskerederier.gif

MARTEC får 80 mio. fra A.P. Møller-fond

MARTEC får 80 mio. fra A.P. Møller-fond
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla sender som fmd. for Den Møllerske Støttefond millioner Nordjylland. Arkivfoto

Fredag 2. juli 2021 kl: 14:02


MARTEC i Frederikshavn står med donationen fra Den A.P. Møllerske Støttefond over for en omfattende udbygning og modernisering af skolen, der skal være med til at tiltrække flere unge til en karriere inden for søfart. “En vigtig donation fra fonden,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

En ny hovedbygning og to nye skolehjemsbygninger med plads til 68 elever på MARTEC Kragholmen. Det bliver resultatet af donationen på 80 mio. kr., der blev afsløret fredag 2. juli i forbindelse med dimissionsfesten for togt 109 med Skoleskibet Danmark.

“Hver dag bidrager de søfarende til vores velfærd, til vores samfund globalt. De udgør rygraden i forsyningskæden, holder verden igang – tillige under de enorme udfordringer som COVID-19 pandemien har medført. Derfor vil Den A.P. Møllerske Støttefond gerne medvirke til, at flere unge vælger en karriere indenfor søfarten, da en stærk maritim sektor er afgørende også for Danmarks udvikling. Et moderne og attraktivt uddannelsestilbud, også for de yngste, vil gavne såvel søfartsuddannelserne som lokalområdet og udvikling af andre arbejdspladser. Der er således tale om en vigtig donation for Fonden”, siger formand for Den A.P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Og borgmesteren i Frederikshavn, Birgit Hansen (S) er begejstret:

”Denne donation fra den A.P. Møllerske Støttefond har enorm betydning for Frederikshavn og erhvervslivet i regionen. Den er en tydelig tilkendegivelse af, at der er tro på og tillid til, at vi i provinsen kan skabe uddannelser af den højeste kvalitet, som er tidssvarende og efterspurgte af erhvervslivet.” udtaler borgmester Birgit Hansen.

Forberedelserne til byggeriet går nu i gang og det glæder Pia Ankerstjerne, som er direktør på MARTEC.

”Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glade og stolte vi er for fondens støtte. Vi har i mange år ønsket at løfte niveauet på den gamle søfartsskole fra 1939, der nu går under navnet MARTEC Kragholmen, men der har ganske enkelt ikke været økonomi til at igangsætte et projekt af denne kaliber. Med Den A.P. Møllerske Støttefonds donation kan vi snart tilbyde de allerbedste vilkår for de unge, som ønsker sig en grundlæggende maritim uddannelse som skibsassistent eller som maritim student. Når dette projekt er tilendebragt, har vi både uddannelser og faciliteter i absolut topklasse”, siger Pia Ankerstjerne.

Nybyggeriet toppes op med en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger, som MARTEC selv betaler for.

Kilde: MARTEC


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Danske fregatter får indonesiske kusiner
- Blue Water på opkøb i Canada
- Mange kvinder på ny shippinguddannelse
- Maersk åbner nyt transportcenter i Canada
- Udenlandske søfolk kan snart vaccineres
- Bunker One breder sig til Østafrika
- DanPilot bidrager til ny planlægningsguide
- Blue Water Shipping øjner rekordresultat
- Logimatic sælger marineforretning fra
- Weilbach styrker sin position i Egypten
- Erria fik driftsoverskud i 1. halvår
- Det Blå Danmark i nyt EU samarbejde


Dagens mest læste

- Ro-ro kæntret - kvindelig sømand druknet
- Sinogas kontraherer verdens største VLGC
- Havvind – fra filantropi til ingeniørkunst III


Ugens mest læste

- Det kræver sin mand m/k at være lods
- Verdens største uddybningsskib på vej
- Maersk på vej til at sætte Danmarks-rekord
- Efter to timer på gal kurs: Bum
- DSHV vinder klagesag om husbåde
- Oplev livet fra en svunden tid på Nella Dan
- Kiteboard surfer sætter af fra skibskran
- Årsagen til Golden Ray forlis fundet
- Nu råder Evergreen over de to største
- Taliban-heroin for 17 mia. kr. beslaglagt
Klik venligst
Klik venligst