danskerederier.gif

Søofficer får bøde for at kysse på skoleskib

Søofficer får bøde for at kysse på skoleskib
Arkivfoto.

Lørdag 3. december 2022 kl: 08:00


En 34-årig officer i Søværnet er blevet dømt efter den militære straffelov om krænkelse af en underordnet, men frikendt for blufærdighedskrænkelse i den civile straffelovs forstand. Søofficeren blev straffet for at have kysset flere kadetaspiranter på et militært skoleskib.

Dommen faldt fredag eftermiddag ved retten i Hjørring og endte med en bøde på 5.000 kr. til manden, oplyser Christina Barnow, der er anklager ved Forsvarsministeriets Auditørkorps, til TV 2.

“Han er blevet dømt for at have overtrådt den militære straffelovs paragraf 18 om krænkelse af en underordnet. Men han blev frifundet i alle forhold om blufærdighedskrænkelse efter civil straffelov, siger hun.

“Det er bevist i forholdene, at han har kysset kadetterne, og at det er en krænkelse af underordnede, som det står i den militære straffelov. Det er ikke acceptabelt i forhold til hans virke som chef i Forsvaret, siger Christina Barnow til TV 2.

Krænkelserne fandt sted i 2021 på et militært skoleskib om aftenen den 7. september efter en messemiddag, hvor man sammen fejrede afslutningen på et togt.

Her var den 34-årige tiltalt for at have kysset kadetaspirant på kinden, en anden på munden og en tredje begge steder. Søofficeren kyssede og en fjerde og spyttede samtidig whisky ind i munden på ham.

Den tiltalte erkendte via sin forsvarer, advokat Torben Koch, at han havde kysset kadetaspiranterne, men nægtede sig skyldig i tiltalen

“Han erkender, at han gjorde det i fuldskab, og at det var fjollet og dumt. Men han havde ikke til hensigt at krænke nogen, og der lå ikke noget seksuelt i det,” sagde advokat Torben Koch.

Begge parter har nu tid til at overveje, om dommen skal ankes.

Kilde: TV 2


< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Hamburg Süd forsvinder som et brand
- Mand dræbt om bord på Maersk-skib
- Semco leverer sygeplejersker til Equinor
- Færge brager ind i rampe - 10 biler skadet
- Maersk Supply Service lander stor kontrakt
- Ekspert: Elbiler skal opbevares separat
- Pro og contra ved supplerende vindenergi
- Dømt for grundstødning ved Bornholm
- Torm i stort milliardopkøb på tankmarkedet
- Maersk og MSC afbryder deres samarbejde
- Otte søfolk savnes efter forlis ud for Japan
- Fragtskib trukket fri af grunden ved Nakskov


Dagens mest læste

- Mand dræbt om bord på Maersk-skib
- Hamburg Süd forsvinder som et brand


Ugens mest læste

- Containerskib gik til bunds i havn
- Ekspert: Elbiler skal opbevares separat
- Færge brager ind i rampe - 10 biler skadet
- Forlængerkabel udløste voldsom skibsbrand
- Fragtskib på grund i Nakskov Fjord
- Semco Maritime vinder stor Cadeler-ordre
- Maersk og MSC afbryder deres samarbejde
- Norden klar med aktie-program til ledelsen
- Ingen spor efter eksplosion på Estonia
- Dømt for grundstødning ved Bornholm
Klik venligst
Klik venligst