Fugleflugtslinjen fylder 60 år i dag
Selvom man fylder 60, er der ingen grund til at gå i stå – det gælder også Fugleflugtslinjen og de færger, der betjener ruten. I det seneste årti har særligt zero direct emission sejlads og bæredygtighed har været i fokus for Scandlines, der driver ruten.
Færgen Kong Frederik IX, der blev bygget i 1954, var den første færge på Rødby-Puttgarden, hvor den sejlede indtil 1968. Foto: Scandlines..
Fugleflugtslinjen blev indviet i 1963 – 18 år efter afslutningen af 2. verdenskrig. Dengang var det ikke zero direct emission og bæredygtighed, der fyldte dagsordenen. Sporene fra krigen spøgte stadig, og det var tydeligt i åbningstalerne.
Både den tyske Forbundspræsident Lübke og danske Kong Frederik IX lagde vægt på, at færgeforbindelsen mellem de to lande skulle bidrage til gensidig kulturel og politisk forståelse mellem to folk, deres kultur og politik samt samhandel. De udtrykte også et ønske om, at ruten skulle fremme det europæiske samarbejde.
Da ruten åbnede, var den ejet af Deutsche Bahn på tysk side og DSB på dansk side. Trods det delte ejerskab investerede de to selskaber i 1997 i fælleskab i fire nye færger til ruten – de dobbeltender-færger, vi kender i dag. Færgerne var fremtidssikrede, da de blev bygget som dieselelektriske. På den måde var der muligheder for udskiftning af dieselgeneratorerne, når der var ny teknologi tilstede.
I dag viser en tur i maskinrummet og på broen, i kabyssen eller en tur under vandlinjen tydeligt, hvordan færgerne på Fugleflugtslinjen følger med tiden. Allerede i 1998 blev der med brug af simulatoren i Puttgarden lavet øvelser for at spare brændstof. I begyndelsen af nullerne fik skibene installeret udstødskedler, og skrogene blev optimeret, så skibene brugte mindre brændstof under sejladsen. I 2013 var teknologien til at supplere dieselmotorer med batterier til stede. Et stort skridt mod zero direct emission sejlads blev dermed taget, da den første af de fire færger blev bygget om til hybridfærge.
I dag fylder batteripakkerne til hybridsystemet godt op i maskinrummet på alle fire passagerfærger på ruten. Automationsskærme både der og på broen overvåger strømgenerering og forbrug. Madspild bliver bekæmpet i kabyssen, blandt andet ved at servere tallerkenretter i stedet for buffet. Under vandlinjen er færgerne bemalet med silikonemaling, der gør, at færgerne glider lettere gennem vandet. På hver færge ses desuden fire nye, støjsvage thrustere. Udover at sænke det støjniveau, der kan stresse blandt andre marsvinene i Femern Bælt, er thrusterne konstrueret sådan, at færgerne bruger mindre brændstof under sejladsen.
Siden åbningen i 1963 har Fugleflugtslinjen transporteret 315 millioner passagerer over Femern Bælt. Med så mange passagerer skal også terminalerne følge med udviklingen. Elektroniske løsninger sikrer, at check-in går lynhurtigt, og for både fragt og personbiler vil der snart komme automatisk check-in via nummerpladegenkendelse.
Det er bare en del af de stærke beviser på, at den 60 år gamle færgerute følger med tiden – og endda ofte er lidt foran. Endnu et bevis bliver lagt på bordet i 2024, når en helt ny, elektrisk færge står til søs på ruten.
Kong Frederik d. IX åbnede ruten sammen med den daværende tyske forbundspræsident Dr. Lübke, der ankom med færgen "Theodor Heuss" - i dag for 60 år siden. Se reportagen fra åbningen her.
Kilde: Scandlines.
