Bimco har udnævnt ny topchef

Bimco har udnævnt ny topchef
David Loosely bliver ny CEO i Bimco. Foto: Bimco

Mandag 13. januar 2020 kl: 14:00


Shipping sammenslutningen, Bimco, har udnævnt David Loosely som nyt generalsekretær og CEO. Han afløser i juni Angus Frew, der træder tilbage efter syv år i Bimco. Loosely kommer fra jobbet som CEO i Institute of Marine Engineering Science & Technology (IMarEST).

Den nye topchef i Bimco-hovedkvarteret i Danmark har været i IMarEST siden 2012 og har en bachelor i oceanografi.

“Vi er glade for at have fundet en efterfølger, der kan fortsætte det fremragende arbejde, der udføres af Angus Frew og har positioneret Bimco som verdens største internationale shipping sammenslutning,” siger Sadan Kaptanoglu, der er præsident i Bimco.

“David har fremragende kommunikationsevner og er en erfaren leder fra en international shipping relateret forretning,” tilføjer hun.

Den nye Bimco-chef har tidligere arbejdet med digital transformation i UK Hydrographic Office og før det også tjent i ti år som sejlende i den britiske Royal Navy.

“Jeg er begejstret for at skulle starte i Bimco på dette kritiske tidspunkt for industrien, hvor et volatilt marked, ny teknologi og stigende miljøreguleringer alle har betydelig indflydelse,” siger David Loosely.

Kilde: Bimco


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark