Ardent trækker sig fra bjærgningsmarkedet

Ardent trækker sig fra bjærgningsmarkedet
Arkivfoto

Mandag 18. maj 2020 kl: 14:18


Fem år efter at danske Svitzer Salvage og amerikanske Titan Marine gik sammen om at skabe bjærgningsselskabet Ardent Global Marine Services - er det slut. Ardent meddeler nu, at det ikke vil påtage sig nye bjærgningsopgaver.

”Alle eksisterende kontrakter vil blive respekteret, men vi vil ikke påtage os nye opgaver”, oplyser Ardent i en kortfattet meddelelse.

Selskabet blev sidste år solgt i et management buyout med assistance fra finansieringsselskabet Aurelius.

Ardent har haft vanskeligt ved at tjene nok penge, hvilket for to år siden fik selskabet til at ændre strategi, med ny fokus på offshore decommissioning. En strategi der allered blev forladt året efter, hvor Ardent på ny valgte at fokusere på bjærgningsopgaver.

Nu er det så også slut, hvad nye opgaver angår - hvilket mere eller mindre efterlader bjærgningsmarkedet til Boskalis.

Kilde: Tradewinds


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark