Tankskib og olieterminal i brand

Tankskib og olieterminal i brand
Screendump Twitter

Mandag 19. september 2022 kl: 09:22


Der udbrød lørdag brand i et tankskib og på Guaraguao Oil Terminal i Puerto La Cruz, Venezuela, efter at fortøjningerne til et tankskib der var ved at blive lastet sprang. Ingen mennesker kom til skade men der skete skade på både skib og olieterminal.

Det løsrevne tankskib flød ud i havnebassinet, hvilket medførte at en rørledning der overførte benzin til tankskibet, brød løs og sendte kaskader af benzin ud over tankskibet.
Benzinen brød i brand og branden bredte sig hurtigt fra tankskibet til olieterminalen.

Det lykkedes at slukke branden på terminalen i løbet af en time, mens bugserbåde trak tankskibet, Larko, ud til en ankerplads, hvefter at branden om bord var kommet under kontrol.

Du kan se en video af hændelsen herunder.

Redaktionen





Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark