Analyse: Torm er den sikre havn
Det er Handelsbankens analytikere, der efter at have gennemgået Torms årsregnskab konkluderer, at regnskabet styrker troen på rederiets fremtid. Det er især tankdivisionen hos Torm, der skal bære rederiet frem i 2009.
"Vi ser Torm og tankermarkedet tilbyder en sikker havn i shippingsektoren, da rateudsvingene og modpartsrisici er mindre", skriver Handelsbankens analytiker Dan Togo Jensen.
Torm meldte selv ud i årsregnskabet, at det forventer et overskud før skat i år på 100 til 140 mio. dollar. Hvis tankerraterne i gennemsnit lander på lidt under 25.000 dollar per dag for resten af året, vil resultatet lande i den høje ende af det spænd, forudser Togo Jensen.
Handelsbankens nye analyse og kursmål indregner højere rater end før ventet, da indtjeningen på Torms foreløbige afdækning overraskede positivt.
Kilde: borsen.dk