Anholt havmølleprak dyr for forbrugerne
Beregninger foretaget af Ingeniøren viser, at forbrugerne kommer til at betale en ekstrapris på en halv milliarder kroner om året, for at modtage miljøkorrekt strøm fra den nye havvindmøllepark.
Politisk hastværk ser ud til at kunne gøre den nye havmøllepark vest for Anholt til en hvinende dyr fornøjelse for de danske elforbrugere. Det skriver ing.dk.
Politisk hastværk ser ud til at kunne gøre den nye havmøllepark vest for Anholt til en hvinende dyr fornøjelse for de danske elforbrugere. Det skriver ing.dk.
Det eneste bud på parken kommer fra Dong Energy, og ifølge Ingeniørens beregninger vil Dongs tilbud betyde en ekstraregning til elforbrugerne på op til 560 millioner kroner pr. år i godt 12 år - eller i alt syv milliarder kroner.
Dong Energy vil ikke kommentere Ingeniørens beregninger. Men selskabet har meldt ud, at den høje pris på 10 milliarder kroner for Anholt-parken især skyldes, at selskabet skal tage højde for skrappe udbudsbetingelser med korte tidsfrister og store bøder, hvis ikke mølleparken kører til tiden i 2013.
Udbudsvilkårene blev fastsat i en politisk aftale fra 2008 med deltagelse af samtlige Folketingets partier minus Enhedslisten. Konfronteret med en pris på 98 øre pr. kWh siger Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt:
"Det lyder meget dyrt. Hvis prisen på Anholt-parken virkelig kommer op omkring en krone pr. kWh i tilskud, så må vi se på alternativer", Lilleholt til Ingeniøren.
SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard vil ikke kommentere sagen. Hun afventer, at forligskredsen bliver orienteret af Energistyrelsen om tilbuddet fra Dong Energy og om regeringens stillingtagen til dette resultat.
Hos Energistyrelsen siger pressechef Ture Falbe-Hansen, at man i løbet af kort tid vil melde ud med, om der er en vinder af Anholt-udbuddet eller ej.
Kilde: ing.dk