APM Terminals Aarhus udvider kølekapacitet
Stigende containermængder på havnen i Aarhus, er sammen med udsigten til, at Royal Arctic Line samler sine aktiviteter i Aarhus, årsagen til, at APM Terminals nu har udvidet antallet af køleracks på terminalen med 180 nye installationer.
"Den ekstra kølekapacitet vil give os mulighed for at tage imod yderligere kølelast", siger Helle Almind, Commercial Manager hos APM Terminals Aarhus.
"Kølerackene er fordelt strategisk på terminalen, og derfor forventer vi også en forbedring af den operationelle effektivitet", siger Helle Almind.
Sidste år steg antallet af kølecontainere håndteret på terminalen med 7 procent.
Royal Artic Lines "Base Harbor Agreement" med Aalborg Havn udløb i starten af 2022, og rederiet er i øjeblikket i gang med at overføre denne forretning fra Aalborg Havn til Aarhus.
Redaktionen