Avanceret søopmåling af Grønland farvande
I samarbejde med Søopmålingen og Geodatastyrelsen gennemfører inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen i øjeblikket søopmåling i området Sisimiut til Itilleq. Det mindre SAR-fartøj Naja deltager også i løsningen af opgaven.
Mens inspektionsfartøjet er velegnet til at operere på dybt vand, hvor erhvervstrafikken hovedsageligt befinder sig, så er SAR-båden velegnet til at operere i de lave områder i indenskærs- og jolleruterne.
Opmålingen bliver udført med 3D-ekkolodder (Multibeam), som er i stand til at dække hele havbunden i det opmålte område. Denne moderne form for opmåling er en klar forbedring fra fortidens håndholdte lodder og enkeltstråle ekkolod. Opmålingen er grundlaget for fremtidens søkort.
Inspektionsfartøjet gennemførte også søopmåling i juni.
Kilde: Arktisk Kommando