Bådtyv reddet i sidste øjeblik
To helikoptere fra den amerikanske kystvagt, US Coast Guard, var i gang med en øvelse ved Columbia flodens udløb i Stillehavet, da der indløb en alarm fra en motorbåd der var kommet i havsnød ud for kysten i hårdt vejr.
Helikopterne og to redningsskibe satte straks kurs mod positionen, men vejret var for hårdt til at skibene kunne komme tæt nok på motorbåden, der var uden fremdrift.
Det blev besluttet at hoiste en redningssvømmer i vandet fra en af helikopterne, for at samle den enligt ombordværende på motorbåden op.
Men knap var personen sprunget i vandet, før en stor bølge greb motorbåden og rullede den rundt i bølgerne. Se video herunder.
Den nødstedte blev fløjet til et nærtliggede hospital, hvorfra han hurtigt blev udskrevet i god behold.
Kort efter viste det sig dog, at han havde stjålet båden, og var efterlyst for flere andre forbrydelser. Det lykkedes politiet at finde og anholde manden, der nu er sigtet for sine forbrydelser.
-mauh