Baltic Dry indekset kan have toppet for i år
Efter at være kravlet op i 4.291 point, er Baltic Dry indekset i løbet af de sidste fem dage faldet med sammenlagt 20 procent. Og det kan godt være et varsel om, at det er sidste gang i år, at det har rørt ved de højder.
"Det er det bedste, vi kommer til at se hele året", sagde Martin Stopford fra Clarkson Research onsdag på Tradewinds' shippingkonference i Oslo.
Jens Ismar, adm. direktør i rederiet Western Bulk Shipping, er enig.
"Det ville ikke overraske mig. Måske ser vi et volatilt andet halvår, og der er større chance for, at markedet vil være dårligt end godt", siger Jens Ismar.
Onsdag faldt indekset 1,9 procent til 3451 point.
Kilde. Tradewinds