Besætning i ubåd døde på et splitsekund
De 44 besætningsmedlemmer ombord på den argentinske ubåd ARA San Juan døde på et splitsekund, da ubåden imploderede. “De hverken led eller druknede, deres død var øjeblikkelig,” hedder det i en rapport om ubådskatastrofen fra den amerikanske flåde.
En undersøgelse udført af den amerikanske flåde af den argentinske ubåd ARA San Juans forsvinden i november afslører, at ubåden imploderede og sank med en hastighed på mellem 10 og 13 knob og dræbte den 44 mand store besætning øjeblikkeligt.
En analyse af det akustiske signal, der blev opfanget kl. 13.58 GMT den 15. november 2017 viser, at det
“stammede fra kollapset (implosionen) af ARA San Juan på en dybde på 1275 fod,” hedder det i analysen ifølge et tweet fra US Office of Naval Intelligence.
Den energi, der blev udløst, svarer til kraften ved eksplosionen af 5,6 tons TNT, hvilket ifølge analysen ødelagde
ubåden på 40 millisekunder. “Det er halvdelen af den tid, et menneske skal bruge for at opfatte en hændelse”.
Selvom besætningen kan have været klar over, at et kollaps var uundgåeligt, opfattede de aldrig at det skete, skriver analytikerne.
Ubåden forsvandt kort tid efter, at kaptajnen havde meldt om problemer i det elektriske system. Argentina iværksatte den største eftersøgning i fredstid med deltagelse af fly og skibe fra ti lande, men uden held.
Det var et internationalt agentur, der overvåger at forbuddet mod atomprøvesprængninger overholdes, der fortalte de argentinske myndigheder, at de tre timer efter den sidste kontakt med ubåden opfangede den voldsomme, underjordiske lyd, som analytikere altså nu fastslår var ubådens kollaps.
Redaktionen
Analysis of Acoustic Detection of the loss of the Argentine Submarine #ARASanJuan by US Office of Naval Intelligence pic.twitter.com/UCHjR8jQae
— NavyLookout (@NavyLookout) January 10, 2018