Besætning nu holdt som gidsler i et år
I morgen er det præcist et år siden, at Houthi-militsen beslaglagde biltransportskibet Galaxy Leader og siden da har holdt besætningen som gidsler.
Tirsdag er det et år siden, at houthi-militsen bordede biltransportskibet Galaxy Leader, der siden er tilbageholdt med besætningen på 25 mand.. Foto: X
Det bahama-flagede skib, der er ejet af Ray Car Carriers og kontroleret af den israelske milliardær Abraham Rami Ungar, blev bordet fra en helikopter af militante houthier i Det Røde Hav.
Lige siden er den 25 mand store besætning blevet holdt som gidsler.
Generalsekretæren for International Chamber of Shipping, Guy Platten, kalder den nu et år lange tilbageholdelse af besætningen for “samvittighedsløs” og opfordrer til, at de øjeblikkelig blive frigivet.
Siden tilbageholdelsen af Galaxy Leader har houthi-militsen angrebet mere end 120 civile skibe med missiler og droner. Senest blev et skib forsøgt ramt med et missil søndag. Det ramte dog lige ved siden af, rapporterer United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO).
-emte