CT Offshore installerer første kabel
Forleden installerede CT Offshore’s kabellægningsfartøj SIA det første kabel til Dong Energy’s havmøllepark Gode Wind, der ligger i den tyske del af Nordsøen. Mandskabet havde ventet i nogle dage på, at vejret skulle arte sig. SIA skal installere alle 97 kabler mellem møllerne.
”Operationen gik meget godt og efter planen. Der var stort fokus på besætningens sikkerhed og på at installere produktet på en sikker måde. Under installationen var det tydeligt, at besætningen ombord på SIA er erfaren. Samarbejdet med Dong Energy og vores underleverandør C-wind og resten af teamet omkring installationen var upåklageligt. Vi ser frem til at installere resten af de 97 kabler”, siger John Skelmose, kaptajn ombord på SIA.
Fra Dong Energy lyder det:
”Jeg er glad for at kunne sige, at vi har afsluttet den første kabellægning. Hele operationen var en succes uden nogle HSE-emner, ulykker eller skader på produktet. CTO var meget effektiv under operationen, og der var store anstrengelser fra alle involveret”, siger Mike Hildyard, offshore installation cable manager hos Dong Energy.
Kilde: CT Offshore