DFDS har fået stort obligationslån
DFDS har onsdag udstedt virksomhedsobligationer for 500 millioner norske kroner. Obligationslånet skal supplere og delvist erstatte den eksisterende bankgæld. Dette er for at sprede selskabets finansierings struktur og øge fleksibiliteten og effektiviteten af dets finansiering.
"Vi er tilfredse med den betydelige interesse for DFDS, og den positive modtagelse, vores udstedelse af obligation har fået. De sidste to år har DFDS reduceret sin gæld betydeligt til omkring 3,4 milliarder kroner og har en stærk balance", siger Torben Carlsen, CFO.
Indtil i dag DFDS har dækket sine finansieringsbehov via banklån, men selskabet har nu besluttet at udstede en virksomhedsobligation til delvist at erstatte den eksisterende bankgæld. Målet er at reducere afhængigheden af bankerne og sprede låneporteføljen.
Virksomheden har solgt usikrede obligationer for 500 millioner norske kroner til en bred gruppe af institutionelle investorer i Danmark, Norge og Sverige. Den fire-årige obligation er udstedt med en variabel rente i NOK, som DFDS har omlagt til en fast, fire-årige dansk rente på ca. 4,3 procent. Obligationen vil blive noteret på Oslos Børs.
Nordea og SEB har arrangeret og gennemført obligationsudstedelsen for DFDS.
Kilde: DFDS