DFDS nybygning søsættes den 9. juni
Det går hurtigt fremad med bygningen af den anden af DFDS to nye trailerfærger, nybygning 773, som er under konstruktion på Flensburger Schiffbau-Gesellschaft i Flensborg. Nybygningen søsættes den 9. juni.
Nybygning 773 - der ses på billedet - er søsterskib til Gardenia Seaways der blev søsat den 17. februar. Her er de sidste udeståender, primært udstyr i maskine og på broen samt mandskabsrum, ved at være på plads, så skibet kan leveres i sidste halvdel af juni.
Efter søsætningen vil nybygning 773 få påmonteret broelementet, der bygges i Polen og trækkes til Flensborg på en pram. Det kræver en stor flydekran, der rekvireres udefra.
De 210 meter lange fragtfærger, der hver får plads til 262 trailere, er de første i et flådefornyelsesprogram der også omfatter to store ro-ro-skibe, der leveres fra Jinling-værftet i Kina i 2019.
Kilde: DFDS Update