Smyril Line chartrer erstatning for Glyvursnes
Det færøske rederi Smyril Line har chartret fragtfærgen Lista ind til at erstatte Glyvursnes, der den 2. januar blev ramt af en eksplosion og brand i maskinrummet. Et besætningsmedlem omkom og yderligere to kom til skade ved ulykken.
Glyvursnes er bugseret fra Hirtshals til Frederikshavn, hvor den er på et længere værftsophold på Orskov Yard.
MV Lista, der er 193 meter lang og 26 meter bred, er bygget på Lindøværftet i 2011. Mandag indsættes det på rederiets rute mellem Rotterdam, Torshavn og Þorlákshöfn, der frem til ulykken blev besejlet af Glyvursnes.
Smyril Line råder over fire fragtskibe, der sejler på ruter mellem Island, Færøerne, Danmark og Holland.
-mauh