Verdens største installationsfartøj til vindmøller leveret
Hollandske Van Oord har taget levering af Boreas, der er verdens hidtil største installationsfartøj til vindmøller.
Det enorme fartøj er 175 meter langt og udstyret med en 155 meter høj kran, der kan løfte over 3.000 tons. Med fire 126 meter lange ben er Boreas i stand til at installere 20 MW havvindmøller i vanddybder på op til 70 meter.
Da Boreas også kan drives på metanol betyder det en reduktion af CO2-udledningen på 78 pct. i forhold til konventionelle fartøjer.
Fartøjet, der er bygget på et værft i Kina, skal nu færdigudstyres i Holland, inden det efter planen sættes i drift i 3. kvartal i år i et tysk havvindprojekt.
-emte