DFDS ophæver kontrakt med tysk værft
DFDS har ophævet kontrakterne med det tyske værft P+S Werften GmbH, Stralsund, om bygningen af to ro/ro skibe der blev kontraheret i november 2010. Kontrakterne ophæves som følge af værftets misligholdelse af en række forhold i kontrakterne.
Dermed bortfalder DFDS’ investeringsforpligtelse på omkring 1 milliard kroner. De foretagne betalinger til værftet er omfattet af en bankgaranti.
Konsekvenserne af kontrakternes ophævelse i forhold til DFDS’ fremtidige tonnagebehov kan endnu ikke fastlægges med en rimelig grad af sikkerhed.
Eventuelle engangsomkostninger forbundet med ophævelsen endnu ikke kan fastlægges. I DFDS’ forventning til investeringer for 2012 indgik nybygningerne med 450 millioner kroner
Det var planen, at de to skibe skulle indgå i den såkaldte ARK-aftale, hvor DFDS stiller skibe til rådighed for transport af militært udstyr for det danske forsvar og andre Nato-lande,
Kilde: DFDS