Endnu et skib på land i Bosphorus
Et tyrkisk fragtskib gjorde tirsdag et ihærdigt forsøg på at trænge ind i en af de villaer der ligger langs Bosphorus Strædet. Det er anden gang i denne måned at et skib er kommet på gale veje i området.
Ilke Mete var uden last på vej fra Israel til Ukraine, da det tidlig om morgenen blev ramt af et blackout. Skibet begyndte at drive for vinden, og inden det lykkedes at få maskinen i gang igen, drev skibet ind på kysten ved Anadolu Hisarý i Bosphorus Strædet.
Den 94 meter lange og 2.700 GT store fragtskib endte kun få meter fra de nærmeste villaer, mens den 15 mand store besætning kunne se hjælpeløse til.
Tidligere på måneden løb ro/ro skibet Ella J tilsvarende på grund ikke langt fra det sted, hvor Ilke Mete forsøgte at gå i land.
Kilde: Hurryiet