Fortuna lægger nu gasrør i dansk farvand
Den gigantiske russiske rørlægger Fortuna har genoptaget lægningen af rør til den omstridte Nord Stream 2 forbindelse, der skal øge leverancerne af russisk gas til europæiske forbrugere. Det sker på trods af kraftige advarsler bl.a. fra USA.
Arkivbillede: Tidligere rørlægger på Nord Stream 2.
Gazprom bekræftede lørdag overfor nyhedsbureauet Reuters, at der nu lægges rør i dansk fravand, tæt på Bornholm.
Nord Stream 2, der består af to parallelle godt 1.200 km. lange rørledninger, ejes af det russiske energiselskab Gazprom og skal forbinde Rusland med Tyskland, der dermed kan øge sin import af russisk naturgas.
USA er arge modstandere af projektet, fordi de mener, det kan gøre Tyskland for afhængig af russisk gas.
Den amerikanske kongres har tidligere vedtaget, at der kan iværksættes sanktioner mod virksomheder der deltager i projektet. Det har fået flere vestlige virksomheder til at trække sig fra Nord Stream 2.
Redaktionen