Gammel kutter læk ud for Hvide Sande
Kun to timer efter havnevagten i Hvide Sande havde ønsket to besætningsmedlemmer på en gammel udfaset Esbjerg kutter god rejse, blev der slået alarm fra skibet, der var nået godt 12 sømil ud på åbent hav.
Skibet, der gennem længere tid havde ligget i Hvide Sande, tog vand ind. En redningsbåd og en helikopter blev sendt til undsætning, og der blev sat en pumpe om bord på den gamle kutter.
Et par timer efter vendte den nødstedte kutter tilbage til Hvide Sande igen, ledsaget af redningsskibet.
Kilde: jv.dk