Grundstødt skib blokerede Odense Havn
Det hollandske skib Arklow Valour fra Rotterdam grundstødte tirsdag morgen under indsejling til Odense Havn ved Lindø. Da stævnen gik stødte ind i en af kanalens sider, drejede fartøjet rundt og lagde sig på tværs af kanalen, så trafikken til og fra havnen blev blokeret.
”Skibet havde dansk lods om bord, og da det er i gang med indsejling i kanalen, rammer det svinget ved det gamle værft,” siger administrerende direktør i Lindø Port of Odense A/S, Carsten Aa, til fyens.dk.
Skibet gik på grund omkring klokken 01.15 natten til tirsdag, da det var på vej til Unicon A/S, som producerer beton. Tirsdag formiddag omkring klokken 10.30 ankom en slæbebåd for et trække fartøjet af grunden.
Der blev ikke konstateret udslip i forbindelse med uheldet og ingen personer kom til skade. Fyens.dk var tirsdag morgen i kontakt med skibets kaptajn. Han kunne ikke oplyse, hvad den præcise årsag til uheldet var og ønskede ikke at svare på yderligere spørgsmål.
Skibet, der er bygget i 2017, sejler under hollandsk flag og opereres af Arklow Shipping, der har hovedsæde i Irland, Det er blandt andet indrettet med henblik på transport af
cement.
Kilde: Fyens.dk