Hapag-Lloyd-aktionærer godkender fusion
Hapag-Lloyd-aktionærerne godkendte alle punkter på dagsordenen på den ordinære generalforsamling i går. Specielt godkendte aktionærerne en kapitalforhøjelse på 400 millioner USD. Den forventes at finde sted senest seks måneder efter afslutningen af fusionen med UASC.
”Fusionen med United Arab Shipping Company vil blive endnu en milepæl for os og en afgørende strategisk løftestang for fortsat at være rentabel på længere sigt”, sagde Rolf Habben Jansen, CEO i Hapag-Lloyd AG i sin tale.
Nogle af nøgleaktionærerne har forpligtet sig på at sikre kapitalforhøjelsen. Med aktionærernes godkendelse er alle nøglebetingelser opfyldt for kapitalforhøjelsen, der har til formål at styrke selskabets finansielle stilling.
Med fusionen af Hapag-Lloyd og UASC blev bestyrelsen udvidet fra 12 til 16 medlemmer. Aktionærerne nyudnævnte Sheikh Ali bin Jassim Al-Thani og Dr. Nabeel M. Al-Amudi til bestyrelsen for Hapag-Lloyd AG. Sheikh Ali bin Jassim Al-Thani er rådgiver for administrerende direktør for Qatar Investment Authority. Dr. Nabeel M. Al-Amudi er formand for Saudi Ports Authority.
Aktionærerne godkendte også bestyrelsens forslag om at forlænge mandatet for de nuværende bestyrelsesmedlemmer Oscar Eduardo Hasbún Martínez og José Francisco Pérez Mackenna.
Kilde: Hapaq_Lloyd