Havnedirektør: Trist dag for dansk erhvervsliv
At udvidelsen af Aarhus Havn er sat på pause betyder, at de gevinster, der ellers ville komme erhvervslivet i både Aarhus og resten af landet til gode, risikerer at gå tabt, skriver Aarhus Havn i en pressemeddelelse.
"Det er en trist dag for dansk erhvervsliv. Havneudvidelsen ville være en stor gevinst for erhvervslivet i både Aarhus og resten af landet. Der er behov for plads til, at de eksisterende virksomheder på havnen kan udvikle sig, og til at nye kan komme til," siger Thomas Haber Borch, der er direktør hos Aarhus Havn.
Aarhus Havns aktiviteter skaber i dag mere end 17.000 arbejdspladser i hele Danmark, og udsigten skulle sikre fortsat vækst i havnen, der er plaget af pladsproblemer.
Og udvidelsesplanerne vil ikke blive taget op igen, understreger partierne bag de nu skrotte planer, med mindre et nyt byråd vil gøre det.
Og det vil skabe usikkerhed, mener havnedirektøren.
"Yderhavnen ville skabe arbejdspladser, fremgang og tage afgørende skridt i den grønne omstilling. Det er gevinster, som vi nu risikerer ryger til udlandet, mens vores havneudvidelse er sat på pause," siger Thomas Haber Borch.
-emte