Kinesisk styre vil spænde ben for havnesalg
Det er ikke faldet i god jord hos den kinesiske ledelse, at Hutchison Holdings har besluttet at sælge sine udenlandske havne - herunder to terminaler i Panama, som USA's præsident Donald Trump ser som et udtryk for, at kineserne har overtaget den amerikansk byggede kanal.
Foto: Panama Canal Authority
Handlen, der omfatter 43 terminaler i 23 lande, og ventes at indbringe Hutchison 22,8 milliarder dollar. Køber er investeringsbanken BlackRock, der planlægger at sælge havnene videre til verdens største containerrederi, MSC.
Salget - der var planlagt at finde sted tirsdag - bremses nu af de kinesiske myndigheder, der ønsker at ”granske” handlen. Det sker med henvisning til en lov, der skal beskytte fair markedskonkurrence og offentlighedens interesser.
"Den kinesiske regering er altid stærkt imod brugen af økonomisk tvang og hegemonisk mobning, der krænker og skader andre landes legitime rettigheder og interesser", hedder det i en erklæring fra det kinesiske Udenrigsministerium.
Salget kommer efter hård kritik fra præsident Donald Trump, der har brugt det kinesiske ejerskab af de to terminaler i Panama til underbygning af en påstand om, at Panamakanalen i dag er under kinesiske kontrol - hvilket ikke er sandt.
-mauh