Hurtig privat katamaran i Hirtshals
En havneassistent fra Hirtshals har brugt 3 millioner kroner på en knaldgul katamaran kaldet Sea Hawk. Den skal bruges til at fragte lystfiskere ud til fiskepladser i Skagerrak eller teknikere om bord på handelsskibe og havvindmøller
Havneassistenten Mikael Jensen har brugt lang tid på at finde det værft i Sydengland, der kunne bygge skibet, som han ville have det. Selve byggeriet tog halvandet år, og så gik der yderligere et halvt år, inden alle de nødvendige tilladelser var på plads.
At skibet lige skulle være en katamaran var Mikael Jensen ikke i tvivl om.
”Når man kan sejle med de hastigheder og ikke bruge mere brændstof end et almindeligt fartøj, føle den stabilitet - så kan man ikke andet end at blive forelsket i sådan en båd”, siger Mikael Jensen til Tv2/Nord.
Sea Hawk er bygget i glasfiber, designet i Australien og bygget i England år. Båden er udstyret med flybridge og dobbelt brolayout. Udstyret og har tilladelse til A2 sejlads, 150 sømil fra land, og en aktionsvidde op til 550 sømil.
Båden er bygget til sejlads med 40 personer men der sejles kun med 12 personer. Den er udstyret med toilet og bad. Der er kabys, 12 siddepladser i cockpittet og 10 siddepladser på agterdækket.
Kilde: TV2/Nord
data="http://www.tv2nord.dk/themes/tv2nord_theme/flowplayer/flowplayer.commercial.swf"
type="application/x-shockwave-flash">