Svitzer bestiller fire ny slæbebåde
Svitzer har indgået an aftale Cheoy Lee værftet i Hong Kong om bygning af fire TRAnsverse 2900 slæbebåde. Aftalen indeholder en option på yderligere fire slæbebåde. De første skibe forventes leveret i slutningen af 2026.
”Den nye TRAnsverse slæbebåd vil uden tvivl være vores foretrukne design fremover, og med endnu flere af disse slæbebåde i vores flåde er vi i stand til løbende at forbedre operationelle kapaciteter og brændstofeffektivitet til gavn for vores kunder såvel som miljøet", siger Kasper Karlsen, COO i Svitzer.
TRAnsverse 2900 slæbebådene har en længde på 29 meter og et pæletræk på 80 tons. Tophastigheden er på 13 knob. Med kontraheringen har det danske rederi syv nye TRAnsverse 2900 slæbebåde i ordre.
Svitzer driver en flåde på mere end 450 skibe fordelt på 140 havne og 40 terminaler i 37 lande over hele verden.
-mauh