To år gammelt jordskælv forsinker elfærgen til Alslinjen
Et jordskælv i Tyrkiet for to år siden angives nu som årsag til, at Alslinjens nye elfærge ikke bliver klar til indsættelse på Bøjden-Fynshav den 1. december som tidligere annonceret, skriver Fyens Stiftstidende.
Færgen, der er under bygning på Cemre-værftet i Tyrkiet, bliver forsinket, fordi værftsarbejderne måtte forlade værftet i en periode efter jordskælvet. For to år siden.
Hvornår færgen kommer til Danmark, ved Molslinjen ikke, siger rederiets kommunikationschef, Jesper Maack til avisen.
Hvorfor forsinkelsen ikke er meldt ud tidligere, melder historien ikke noget om.
Forsinkelsen betyder, at den gamle færge M/F Frigg Sydfyen sejler videre, ind til elfærgen Nerthus bliver leveret.
-emte