Hurtigruten opgiver ikke Norges vestkyst
Uanset udfaldet af budrunden omkring drift af Kystruten mellem Bergen og Kirkenes vil Hurtigruten ikke opgive fremtidig besejling af havne langs Norges vestkyst. Fristen for at afgive bud på ruten, der nu opdeles i tre pakker, udløb fredag. Hurtigruten har budt på opgaven, men omfanget er ikke oplyst.
”Hurtigruten kommer til at sejle mere på norskekysten, uanset om vi vinder eller ikke vinder hele eller dele af udbuddet. Vinder vi ikke, vil vi drive rent kommersielle sejladser, og planægger daglige afgange. Norskekysten vil alltid være en stor central del af Hurtigruten-produktet. Det vil den også være i fremtiden, med eller uden en aftale med staten”, siger kommunikationsdirektør Anne Marit Bjørnflaten i Hurtigruten.
Siden juli 1893 har Hurtigruten drevet kystruten som i dag har anløb af 34 havne mellem Bergen og Kirkenes. Der var en periode tvivl om, hvor vidt Hurtigruten ville byde på den fremtidige drift efter 2020, hvor den nuværende kontrakt udløber.
Hurtigruten har inden Kystruten kom i udbud i en ny form kontraheret nye større og mere miljøvenlige skibe, som indsættes på ruten. Fra sommeren 2019 sætter Hurtigruten de nye hybridskib MS Roald Amundsen og MS Fridtjof Nansen ind på ekspeditionssejladsen langs norskekysten. De skal sejle sammen med de øvrige 11 skibe, der betjener Kystruten.
De to Hurtigrute - skibe, MS Richard With og MS Nordlys, som blev solgt da Hurtigruten var i pengenød, er købt tilbage og skal gennemgå en større opgradering.
Kilde: Sysla Maritim