Hver 4. containerrute til Asien lukket
Antallet af containerforbindelser mellem Asien og Europa er faldet med mere end en fjerdedel i løbet af de seneste måneder. Nu lukker også Grand Alliance sin EU5 service, foreløbig i fem måneder.
Grand Alliance, der består af Hapag-Lloyd, NYK, OOCL og MISC oplyser, at lukningen af EU5 svarer til en reduktion på 12 procent, af alliancens containerkapacitet mellem de to verdensdele. Ruten besejles af otte containerskibe hver med plads til på 3.300 TEU.
Men i modsætning til andre rederier og sammenslutninger, har Grand Alliance endnu ikke truffet beslutning, om man vil sende sine skibe rundt om Kap Det Gode Håb for at spare penge og opsuge kapacitet.
"Lige nu overvejer vi alle muligheder", siger en talsmand for Grand Alliance.
Men lukningen af EU5 er 17 ruter mellem Asien og Europa blevet indstillet siden oktober sidste år. Ifølge Drewry drejer det sig om 10 ruter mellem Asien og Nordeuropa og 7 syv ruter mellem Asien og Middelhavsområdet.
Det præcise antal er dog vanskelig at beregne, da der også er sket et større antal sammenlægninger.
Franske AXS-Alphaliner vurderer, at containerkapaciteten mellem Asien og Europa er faldet fra 418.000 TEU til 351.000 fra august sidste år til januar i år.
Kilde: Lloyds List