Kolding: Flere fyringer i Maersk Line
Maersk Line får betydelige tab i år, og næste år bliver ligeså svært. Det siger Maersk Lines topchef i et interview med Ejvind Kolding i et interview med Bloomberg News, hvor han også slår fast, at der er nye fyringer på vej i Maersk Line.
Det er ikke længere et spørgsmål om der kommer nye fyringer i Maersk Line, men hvornår de kommer. Det slår Ejvind Kolding nu fast. Men han vil ikke sætte tal på, hvor mange fyringer der bliver tale om.
" Vi har yderligere mulighed for rationalisering", siger Kolding til nyhedsbureauet.
I interviewet oplyser Kolding også, at containervolumen i branchen faldt med 15 procent i årets første fem måneder, og at containerantallet kan falde med endnu mere end de 10,3 procent, Drewry Shipping Consultants har advaret om.
Maersk Linechefen venter også yderligere konsolidering, men først når markedet vender.
"Hvis du begynder at gå efter markedsandele i et vigende marked, vil det bare skabe en endnu stærkere nedadgående spiral", siger Eivind Kolding til Bloomberg.
Indtjeningsmæssigt er det også svært i nedgangstider, og Kolding siger, at raterne er nede på 1990-niveau, hvilket presser marginerne til rekordlave niveauer.
Kilde: nordnet.se