Kongeskibet parat til sommer togt
Kongeskibet Dannebrog har forladt sit vinteropholdssted i Frederikshavn, for at gennemføre øvelsessejlads inden sommertogterne starter. Det smukke skib er dog i København omkring den 16. april, hvor Hendes Majestæt Dronningen har fødselsdag.
Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn, kommandør Lars Rosendahl Christophersen oplyser, at Kongeskibet Dannebrog gerne skal rundt i hele landet, men det kan være svært at nå alt.,så i år kommer Skibet kommer derfor ikke til det nordlige Jylland, hvor det var flere gange i 2011.
Regentparret gennemfører i 2012 to sommertogter i Danmark med Kongeskibet Dannebrog. Det første togt finder sted i dagene fra den 5. til den 9. juni.
Den 5. juni er der officielt besøg i Stubbekøbing, dagen efter, den 6. juni kommer de Regentparret til Faaborg. Turen går den 7. juni videre til Avernakø og Lyø. Der er officielt besøg i Middelfart den 8. juni og togtet slutter 9. juni med besøg på øen Endelave.
Sommerens andet togt finder sted i dagene fra den 2. til den 6. september.
Den 2. september aflægger regentparret officielt besøg i Skanderborg og der fortsættes den 3. september med besøg i Billund og Grindsted. Torsdag den 4. september sejler Regentparret til Næstved. Dagen efter går det østover til Bornholm, hvor besøget varer to dage, den 5. og 6. september. Regentparret slutter besøget på Bornholm med en tur til Christiansø.
Regentparrets sommertogter er overstået, når der stiges officielt fra borde den 7. september med salut fra batteriet Sixtus.
Kongehuset offentliggør senere de præcise tidspunkter for anløb og besøg.
Kilde: Kongehuset.dk og Nordjyske.dk