Maersk tæt på transport af iransk olie
Tidligere på måneden var det tæt på at lykkes unavngivne oliehandlere at laste et tankskib, drevet af Maersk Tankers, med embargo-ramt iransk olie. Det danske rederi bekræfter hændelsen og siger, at aftalen skyldtes en menneskelig fejl.
Det var det 113.000 DWT store tankskib Celsius Everett, der opererer i en pool drevet af Maersk Tankers, der den 10. december var ved at modtage en last iransk olie fra tankskibet Ocean Schooner, ved en STS operation i malaysisk farvand.
Først i sidste øjeblik gik det op for Maersk, at Ocean Schooner er et af de tankskibe der mistænkes for at sejle med iransk olie, hvorfor operationen straks blev stoppet og kontrakten annulleret. Det skriver Tradewinds.
Ifølge avisen er hændelsen et udtryk for en ny iransk taktik, der går ud på at omgå den amerikanske olieembargo ved at anbringe olien om bord på tankskibe drevet af højtestimerede rederier som danske Maersk Tankers.
Kilde: Tradewinds