Mærsks luksusbåd til salg for 40 millioner
Et år efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død sælges skibsrederens sejlbåd. Båden Klem VIII er til salg for 5,4 millioner Euro, det er cirka 40 millioner kroner. Det er firmaet Top Yachts i Rungsted der skal sælge båden. Firmaet oplyser, at båden er flyttet fra sin plads i Tuborg Havn til Flensborg.
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller overtog båden så sent som i juli 2009. Få dage efter sin 96 års
fødselsdag. Efter skibsrederens død i 2012, var familien ude at sejle i den i pinsen. Men nu er den altså sat til salg.
Navnet Klem VIII er en sammentrækning af forbogstaverne i Kirsten, Leise, Emma og Mærsk, som er navnene på Mærsk Mc-Kinney Møllers to døtre, hustruen Emma samt Mærsk selv. Båden var den sidste i rækken på i alt otte både Hr. Møller ejede til privat brug, heraf kommer VIII.
Drømmer man om at have en ikke helt almindelig sejlbåd, der har tilhørt en af Danmarks rigeste og mest betydningsfulde mænd, er det altså nu, man skal slå til.
Kilde: dr.dk
Se flere oplinger om og billeder fra båden HER