Medie: Maersk har sat gang i stor fyringsrunde
Ifølge ShippingWatch vil A.P. Møller - Maersk fyrer “flere hundrede” medarbejdere i hovedsædet på Esplanaden i København, men det er blot en lille del af de i alt mindst 10.000 stillinger, der ifølge Maersk skal skæres væk efter det voldsomme dyk i koncernens driftsoverskud.
I løbet af 2023 er medarbejderstaben blevet reduceret med omkring 6.500 og yderligere 2.500 ansatte vil i disse dage få besked om, at de ikke længere skal arbejde for Maersk.
Yderligere 1.000 stillinger ventes at blive nedlagt næste år, skriver ShippingWatch.
Maersk-topchef Vincent Clerc annoncerede ved offentliggørelsen af 3. kvartalsregnskab, der viste et fald på ikke mindre end 95 pct. i driftsoverskuddet, at der er behov for at bringe medarbejderantallet ned fra de ca. 110.000, der var ansat i starten af året, til under 100.000.
-emte