Middelhavet kan blive ny lavsvovlzone
FN´s søfartsorganisation IMO har igangsat undersøgelser om muligheden for at gøre Middelhavet til den femte one i verden, hvor skibe kun må sejle med brændstof med 0,1 pct. svovl til gavn for folkesundheden i området.
Organisationen oplyser, at undersøgelsen skal vurdere “fordele, omkostninger og gennemførligheden” af et sådant tiltag såvel som de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen i regionen og omkostningerne for rederierne.
IMO Regional Marine Pollution Emergency Response Centre for Middelhavet har allerede underskrevet en aftale med et internationalt konsortium, der skal gennemføre undersøgelsen, der forventes færdiggjort i foråret 2019.
Der er i dag fire lavsvovlsområder i verden, hvor det er forbudt at benytte brændstof med mere end 0,1 pct. svovl. Det er Østersøen, Nordsøen, farvandene ud for USA og Canada og det caribiske havn omkring Puerto Rico og Jomfruøerne.
I alle andre områder må skibe i dag benytte brændstof med et svovlindhold på 3,5 pct. - en grænse, der som bekendt nedsættes til 0,5 pct. fra 1.1. 2020.
Kilde: TradeWinds.