Norsk forskningsskib havde 950 mangler
Det nye norske forskningsskib Kronprins Haakon er efter reparation af ikke mindre end 950 fejl og mangler, nu endelig klar til at løse opgaver i arktiske og antarktiske farvande. Forskningsskibet får Tromsø i Nordnorge som hjemhavn.
Tidligere på ugen overgav skibets ejere - Universitetet i Tromsø, Polarinstituttet og Havforskningsinstituttet endelig skibet til kaptajnen, efter mere end et års forsinkelse og en ekstraudgift på flere hundrede millioner norske kroner.
Forskningsskibet er designet af Rolls-Royce i Aalesund, og bygget på Fincantieri skibsværftet i Muggiano, La Spezia. Valget af et udenlandsk værft afstedkom en hel del kritik. Den pressede norsk værftsindustri havde vanskelig ved at se rationalet ved, at så kostbar en ordre – 1,5 milliarder norske kroner - blev givet til et udenlandsk værft.
Skibet har en længde på 100 meter, 21 meters bredde og en bruttotonnage på omkring 9.000 tons. Kronprins Haakon kan medtage op til 55 personer - forskere, personale, studerende og besætningsmedlemmer - fordelt i 38 kahytter. Dertil kommer 15 laboratorier,
Kronprins Haakon har en marchhastighed på 15 knob og er i stand til selvstændigt at til operere i is på op til en meters tykkelse.
Forskningsskibet har en hangar i stævnen, der kan rumme to helikoptere, moonpool og en stor rampe i agterskibet.
Redaktionen