Ny Maersk - rig navngivet i Skotland
Maersk Drilling har navngivet sin seneste borerig ved en ceremoni afholdt onsdag på Invergordon, Skotland. Den nybyggede rig blev for nylig købt til en god pris, og Gretchen H. Watkins, COO i Maersk Oil, navngav den ” Maersk Highlander”.
”Jeg tror, vi har fået et meget fint stykke udstyr, en lillesøster til vores XLE rigge. Denne rig var oprindeligt ikke en del af vores vækstplaner, og var heller ikke vores fra starten. Men muligheden for at erhverve den og føje den til vores flåde syntes indlysende for os, da den kom med en fast langtidskontrakt med en velkendt kunde og partnere”, siger CEO i Maersk Drilling, Claus. V. Hemmingsen.
Den 400 fod nybygning har ligget i havnen i Cromarty Firth i Invergorden, Skotland, siden hun blev transporteret fra Jurong Shipyard i Singapore. Maersk Highlander skal snart begynde operationer i Culzean gasfelt i Nordsøen på en femårig kontrakt indgået med Maersk Oil og partnerne, BP og JX Nippon. Værdien af kontrakten udgør cirka 420 millioner dollar, heri indgår et mobilisering gebyr på ni millioner dollar.
Maersk Drilling indgik sidst i maj måned 2016 en aftale om at købe jack-up riggen, der tidligere hed Hercules Highlander, fra Hercules Offshore. Riggen er leveret fra Jurong Shipyard Pte Ltd. i Singapore. Maersk Drilling har betalt 190 millioner dollar for riggen.
Ifølge Hemmingsen kan det virke som en vanskelig udfordring at overtage en helt ny rig midt i en alvorlig nedtur for branchen.
”Men i den plus 40- årige historie i Maersk Drilling, er det en langt fra ukendt udfordring at tage et nyt, state-of-the-art stykke boreudstyr i brug”, siger Claus Hemmingsen.
Maersk Drillings flåde består af 23 rigge samt yderligere en ”ultra-harsh environment” jack-up rig under bygning. De 23 rigge omfatter boreskibe, dybvands semi-submersibles og high-end jack-up rigge.
Kilde: Offshore Energy Today