Ny Maersk Supply SSV søsat
Torsdag den 23. juli så ledende repræsentanter for Maersk Supply Service, DeepOcean UK og Damen Shipyards på Damen Shipyards Galati, Rumænien søsætningen af subsea support fartøjet Maersk Connector.
”Vi er naturligvis meget glade for at se, at vores langsigtede kunde DeepOcean allerede har tildelt fartøjet til sit første projekt, og vi ser frem til at yde overlegne marine operationer, der gør DeepOceans fortsatte succes mulig” sagde Chief Commercial og Strategy Officer hos Maersk Supply Service, Søren Karas.
Maersk Connector er det andet af en ny generation af kabelskibe udviklet af Damen Shipyards Group Skibet er ejet og opereret af Maersk Supply Service og er bygget til en syvårig charter-aftale med DeepOcean.
Udstyret med undersøgelses og udgravnings kapaciteter, vil skibet udvide DeepOceans muligheder i den tungere ende af kabellægningsmarkedet. En 7.000 ton karrusel gør skibet velegnet for installations- og nedgravningsprojekter fra dybt vand til ilandføring. Fartøjet er designet til at opfylde de høje standarder, der efterspørges af Nordsøens olie- og gaskunder.
Udviklet som en fleksibel platform til både transport og installationsarbejde offshore, er DOC 8500 138 meter i lang og 27,5 meter bred. Det 9.300 dwt skib har 2.200 kvadratmeter åbent dæk med en lastekapacitet på 20 ton/m2 og ro-ro-kapacitet. Tophastigheden er 12 knob.
Kilde: Damen Shipyard