Øjeblikeligt prishop på olie efter angreb
De amerikanske futures på råolie steg med helt op til 4 pct. efter angrebene på to tankere i Oman bugten tæt på Hormuz Strædet, der er en helt central transportvej for op mod 30 pct. af verdens råolieforsyning, der transporteres på havet.
Spændingerne mellem USA og Iran har øget frygten for, at netop angreb på tankskibe, der har potentiale til at føre til en voldsom påvirkning af olieprisen, kan eskalere til en større økonomisk krise.
Det er fortsat uklart præcist, hvad der er årsagen til branden på det Frontline-ejede tankskib, Front Altair, men TradeWinds har talt med kilder, der nævner et muligt torpedoangreb. Dette er dog ikke bekræftet fra officielle kilder.
Det andet skib, Kokuka Courageous, fik ved angrebet hul i skroget over vandlinjen, men der er for ingen af skibene risiko for lækager.
Men frygten lurer for en eskalering og førte altså til en stigning i oliepriserne. Brent-olien, der det globale benchmark, steg tidligt i morges med 2.4% til $61.37 pr. tønde, rapporterer CNN.
Det er kun få uger siden, at fire tankskibe blev angrebet - angiveligt med miner - ud for Fujairah i hvad De Forenede Arabiske Emirater har kaldt "et sabotage angreb". USA siger, at Iran stod bag, men det afviser præstestyret.
Redaktionen
The two tankers are the Front Altair, flagged from the Marshall Islands, and the Kokuka Courageous, from Panama #gulfofoman pic.twitter.com/fY91n9j70X
— Liz Cookman (@Lizonomy) 13. juni 2019