Olieprisen er igen under 100 dollars
For første gang i to uger er prisen på en tønde råolie nu igen under den magiske grænse på 100 dollar. Den vigtigste årsag til den faldende oliepris er forventningen om, at en kraftig opbremsning af den amerikanske økonomi vil føre til faldende efterspørgsel på olie
Den kraftige bølgegang på oliemarkedet fortsætter. Mandag var olien helt oppe i 112 dollars pr. tønde, men siden da er den faldet 11 procent og er fredag igen nede under den magiske grænse på 100 dollar tønden.
Fredag middag handles olie til levering i maj til en pris af 99,59 dollar pr. tønde.
Sammenlignet med for et år siden, er olien lige nu steget 77 procent.