Østersøens færger sviner (næsten) ikke
De fleste færgeselskaber, der sejler med store cruisefærger i Østersøen sikrer, at toiletaffald ikke udledes urenset i Østersøen. Det viser en undersøgelse fra WWF. Det er til gengæld ikke tilfældet for de store internationale krydstogtskibe, hvor over to tredjedele udleder i Østersøen.
I undersøgelsen ” Skid ikke i Østersøen” spurgte WWF omkring 50 rederier med færger eller krydstogtskibe, der færdes i
Østersøen, om de kunne bekræfte, at de ikke udleder urenset spildevand i Østersøen, om spildevandet renses effektivt om bord eller efterlades på særlige modtagefaciliteter i havne.
Kun 30 procent af de 261 internationale krydstogtskibe der besøgte Østersøen sidste år, valgte at tømme deres spildevandstanke mens krydstogtskibet lå i havn. Resten af skibene tømte deres tanke direkte ud i havet.
Modsat så det ud for Langt de fleste færgeselskaber, der driver store bil- og passagerfærger eller passagerskibe på Østersøen renser eller afleverer spildevand i havnene. De store færge- eller passager rederier sikrer, at affald bortskaffes på en tilfredsstillende måde.
Det gælger: Stena Line, Tallink Silja, Viking Line, Wasa linje, Danske Færger, Scandlines, Ekerö Line og Birka Cruises. Hertil kommer, at nogle rederier med mindre fartøjer - i Sverige Transport Administration Färjerederiet – opfylder kravet.
Blandt de færgeselskaber, der ikke kan garantere, at man ikke dumper afffald eller urenset spildevand, er især rederier, der er fokuseret på godstrafik med RoPax skibe og har en relativt lille passagerkapacitet.
WWF bemærker dog, at kun ét ud af 33 internationale krydstogtselskaber med aktiviteter i Østersøen garanterer, at de tager sig af deres spildevand på en tilfredsstillende måde, det er Hapag-Lloyd Cruises.
Ifølge WWF er det kun få krydstogtselskaber, der selv har svaret, mens de fleste tilbagemeldinger kommer via brancheforeningen, Cruise Lines International, der ikke er forpligtiget på medlemmernes vegne.
Kilde: Sjöfartstidningen