Over to tons heroin på græsk tanker
Den græske kystvagt har beslaglagt en rekordmængde på mere end to tons heroin, der skulle smugles ind i landet om bord på et Togos-flaget tankskib. Skibet er blevet tilbageholdt og alle 11 besætningsmedlemmer er anholdt.
Heroinen blev fundet af græske myndigheder på to skjulesteder. Det ene parti på 987 kilo blev beslaglagt lørdag aften den 14. juni på et lager i en østlig forstad til Athen, mens andre 1.134 kilo blev fundet den 12. juni i Athen-området.
Kystvagten siger, at heroinen blev smuglet ind Grækenland ombord på tankskibet, Noor One, som havde fået narkoen ombord i internationalt farvand mellem Oman og Pakistan. Skibet tilbageholdes i havnen i Eleusis, Grækenland.
Alle tankskibets 11 besætningsmedlemmer er blevet arresteret. Tre andre blev også anholdt, da de forsøgte at hente narkoen.
Beslaglæggelsen menes at være den største nogensinde i Grækenland med en anslået værdi af 30 millioner dollar. Fangsten skete ifølge kystvagten med hjælp fra det amerikanske Drug Enforcement Agency i Athen.
Fartøjet er opført som opereret af Click Shipmanagement i Piræus og ejet af Axia Shiptrading.
Kilde: patrastimes.gr