Prisen på krydstogter helt i bund
Finanskrisen rammer bredt - og ikke mindst alt der har med luksus at gøre. Det er med til at gøre livet surt for krydstogtrederierne, der er nød til at gå ned i halv pris for at få fyldt de store krydstogtskibe bare nogenlunde op.
Eksempelvis kan man hos MyCruise komme til Baltikum for i syv dage for under 3500 kroner, hvilket er halv pris i forhold til tidligere, og hos Scandinavian Cruise Center kan man få en femdages tur til Caribien for knap 3000 kroner. Nyhedsbrevet Cruise Week skriver endda, at priserne ventes at falde yderligere. Det skriver eb.dk.
Ifølge det danske krydstogtsbureau MyCruise er der tale om væsentlige prisfald. En tendens, som Henning Vinter, salgschef i Scandinavian Cruise Center, delvist nikker genkendende til. Dog mærker ingen af de to selskabet til faldende salg, hvilket angiveligt skyldes, at flere bliver lokket af de lave priser.
Dykket har også haft stor betydning for de rederier, der har specialiseret sig i krydstogter. Miami-baserede Royal Caribbean Cruises, der er verdens næststørste krydstogtsoperatør, er blevet nødt til at få yderligere lånegarantier hos den finske stat for at få færdigbygget krydstogtsskibet.
Kilde: eb.dk