Rusland lukker for gas til Danmark
Det russiske energiselskab Gazprom lukker for levering af naturgas til det danske marked. Det sker som følge af, at Ørsteds nægter at imødekomme et russiske krav om betaling i rubler. Stoppet får ikke umiddelbart betydning for forsyningssikkerheden i Danmark.
Arkivfoto.
”Vi har stadigvæk gas i Danmark, og vi regner ikke med, at den situation ændrer sig her og nu. Men Danmark har planer klar, hvis situationen bliver forværret”, siger Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw.
Myndighederne arbejder med en række fokusområder for at sikre gas nok. Det handler både om biogas, om energibesparelser og om udfasning af gasfyr. Samtidig indgår Danmarks gaslagre i EU’s samlede beredskab. Senere på året åbner der en ny gasledning fra Norge og næste år åbner Tyra-feltet op igen efter at være blevet renoveret.
”Vi har været godt forberedt i Danmark. Ikke mindst fordi vi er langt med den grønne omstilling, hvor vi har meget biogas, fjernvarme og vindmøller. Men vi er forberedte og har nødplaner klar, hvis der skulle komme egentlig gasmangel”, siger Kristoffer Böttzauw.
Tyrafeltet ventes at genåbne medio næste år. I 2024 vil Danmark samlet producere 151 procent af vores nuværende gasforbrug (Tyrafeltet + produktion af biogas).
Redaktionen