Russisk fryseskib brækket i to dele
Det russiske fryseskib Petrozavodsk, der i maj sidste år blev kastet op på klipperne ved sydspidsen af Bjørnøya i Nordnorge, er nu brækket i to dele. Nu bliver det langt vanskeligere for de norske myndigheder at fjerne vraget.
"Det er den værst tænkelige situation vi står i nu. Vi havde håbet at skibet kunne holde sig intakt indtil sommer. Nu bliver det langt vanskeligere at fjerne det", siger seniorrådgiver i Kystverket Knut M. Arnhus til Svalbardposten.
Kystverket har haft en aftale med kystvagten om, at kystvagtens skibe sejlede forbi Petrozavodsk når de var i området. Tirsdag kunne kystvagtskibet Nordkapp så konstatere, at stævnen er brækket af.
"Vi var selvfølgelig klar over at det kunne ske, men nu bliver det langt vanskeligere at fjerne vraget", siger Arnhus.
Nordmænden frygter nu, at agterskibet kæntrer i det miljøfølsomme farvand.
"Når vejret bliver bedre vil vi undersøge vraget. Vi havde håbet at vi kunne fjerne kablerne og isoleringen om bord, men det meste af isoleringen er nok forsvundet nu", siger Arnhus.
Som fryseskib var Petrozavodsk udstyret med et tykt lag isoleing.
Nye undersøgelser skal nu afgøre, hvordan de norske myndigheder vil forsøge at fjerne vraget. Kilde:
Svalbardposten