Russisk tanker får andet motorhavari
Et russisk tankskib med næsten 800 tons brændselsolie driver rundt i Det Japanske Hav vest for Tsugaru Strædet efter motorproblemer for anden gang i løbet af kun to uger. Skibet, Marine Alliance, fik første gang problemer med maskineriet og måtte slæbes i havn den 7. februar.
"Tankskibet Marine Alliance, som var på vej til havnen i Nakhodka, er blevet sat ud af drift på grund af en fejl i sin hovedmotor", meddelte det russiske Ministerium for Nødsituationer i en erklæring søndag.
Skibet, der tilhører Delta Joint Navigation Company of Vladivostock, forlod den japanske havn Hakodate den 16. februar efter reparation på vej til til Nakhodka i Rusland, da det igen fik motorproblemer.
Ejeren har afsendt et andet tankskib, Geogriy Froie, for at bistå havaristen. Skibet forlod Vostochniy havn
den 15 februar med kurs mod Busan, men blev omdirigeret til at hjælpe Marina Alliance, der har en besætning på 20 mand.
Marine Alliance blev efter det første havari bugseret til Hakodate den 7. februar efter en lignende motorfejl i urolig sø. Skibet var gennem reparationer før det sejlede videre, men åbenbart er arbejdet ikke udført ordentligt.
Kilde: Rianovost