Scandlines overvejer at droppe frasalg
Scandlines overvejer nu at stoppe salgsprocessen. Rederiet, der ellers længe har været sat til salgsejlet rundt med et til salg-skilt, har nemlig ikke kunnet tiltrække sig tilstrækkeligt attraktive bud til at friste ejerkredsen, 3i Group og Allianz Capital Partners. Det skriver Bloomberg News.
Ifølge nyhedsbureauet skulle Scandlines-ejerne, ifølge kilder tæt på forhandlingerne, have modtaget et bud svarende til 1,3 milliarder EURO fra TPG Capital, mens den krævede pris angiveligt skulle være 1,4 milliarder EURO.
Det danske rederi DFDS har også været med i kampen om at sikre sig Scandlines aktiviteter, men rederiet trak sig i sidste uge officielt med den begrundelse, at DFDS bud ikke var blevet accapteret af Scandlines.
TPG er den eneste tilbageværende tilbudsgiver efter, at Star Capital Partners Ltd droppede ud, forfæller en af kilderne.
TPG og Scandlines ejere er stadig i forhandlinger om at finde en aftale. Skulle forhandlingerne mislykkes, kan ejerne refinansiere selskabe, og genoptage salgsforsøget senere på året, siger kilden.
Repræsentanter for 3i, Allianz Capital, TPG og Star Capital afviste at kommentere forlydenderne.
Kilde: nordnet.se